Rådgivning — Kriminalpræventiv strategi og kapacitetsopbygning | Prevtech Nordic
RÅDGIVNING

Vi omsætter forebyggelsesteori til praksis, der virker.

Vores rådgivning installerer Det Kriminalpræventive Styresystem som en levende systematik i jeres organisation — ikke som et dokument, men som en fælles metodisk ramme der virker i praksis.

Book indledende samtale →
GRUNDLAGET

Det Kriminalpræventive Styresystem

DKS er den metodiske ramme, alle vores rådgivningsforløb arbejder inden for. Systemet er udviklet af Kasper Fisker og er i dag en anerkendt standard i dansk kriminalitetsforebyggelse.

De fleste organisationer, der arbejder med forebyggelse, har adgang til god faglighed og vilje til at gøre en forskel. Det, der nogle gange mangler, er en systematik: en fælles terminologi, klare kriterier for hvornår hvilke indsatser sættes ind, og et ansvarlighedssystem der sikrer, at ressourcerne bruges proportionelt.

Det Kriminalpræventive Styresystem er svaret på det problem. Systemet gør det muligt at arbejde med kriminalitetsforebyggelse på samme måde, uanset hvor i landet man befinder sig — med forudsigelighed og transparens som grundpræmisser.

Frem for at fokusere på, hvilke indsatser der sættes ind, beskæftiger styresystemet sig primært med hvordan: hvornår det er proportionelt at handle, hvordan man vurderer om der er forebyggelsesperspektiv i en sag, og hvilken tilgang der passer til den konkrete målgruppe og det konkrete problemfelt.

Styresystemet installerer ikke nye programmer ovenpå eksisterende praksis. Det er en omformer, der oversætter teoretisk og praktisk viden til udmøntede forebyggelseshandlinger — og som kan bevare sin grundform, mens det arbejder agilt i forhold til den enkelte opgave.

STYRESYSTEMETS FORMÅL
"Et kriminalpræventivt styresystem kan applicere og afmontere indsatstyper, når de gamle virker uddaterede, og nye virker lovende. Det kan bevare sin grundform, mens det arbejder agilt i forhold til den enkelte opgave."
Det Kriminalpræventive Styresystem, Kasper Fisker, Hans Reitzels Forlag 2020
STYRESYSTEMET HVILER PÅ TRE DELE
Problemer — forståelse af kriminalitetsproblemer, deres tilblivelse og kompleksitet
Forebyggelse — vurdering af forebyggelsesperspektiv og valg af proportionel tilgang
Organisering — den kriminalpræventive organisations opbygning og styring

Et rådgivningsforløb er den måde, vi hjælper jer med at installere denne systematik i praksis. Herunder en typisk opbygning.

FORLØBET

Sådan arbejder vi

Et rådgivningsforløb er ikke et standardprodukt. Det tilpasses jeres organisation, jeres problemkompleks og jeres eksisterende kapacitet. En fuldskala implementering af organisering og systematik er mest relevant for kommuner — mens tilegnelse af systematik, begreber og metode er relevant for alle offentlige myndigheder der arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Herunder en typisk opbygning.

1

Kortlægning af udgangspunkt

Vi starter med at forstå jeres organisation — kriminalitetsbillede, eksisterende arbejdsgange og den kapacitet og systematik, der allerede er til stede. Det giver et klart billede af hvad ambitionsniveauet for forløbet bør være.

2

Uddannelse og fælles faglighed

Vi introducerer DKS som fælles metodisk ramme og fagsprog. Relevant for alle organisationer — uanset om målet er fuldskala implementering eller tilegnelse af systematik til brug i tværsektorielle samarbejder.

3

Design af organisering

Med den fælles faglighed på plads designer vi den rette organisatoriske struktur — proaktive, reaktive og operative opgaver og ansvar. Primært relevant for kommuner med et samlet kriminalpræventivt ansvar.

4

Implementering i praksis

Systematikken sættes i spil i organisationens daglige arbejde. Vi vejleder, udfordrer og støtter undervejs — og sikrer at DKS-rammen bliver en levende del af praksis, ikke blot et dokument på en hylde.

5

Løbende revurdering

En organisation og dens kriminalitetsbillede er ikke statisk. Vi reviderer løbende systematikken i takt med at organisationen modnes og DKS-rammen skal tilpasses den virkelighed, den arbejder i.

Det første konkrete skridt i forløbet er at designe den rette organisatoriske struktur. Det gør vi med udgangspunkt i PRO-modellen.

Det første konkrete skridt i forløbet er at designe den rette organisatoriske struktur. Det gør vi med udgangspunkt i PRO-modellen.

FÆLLES FAGLIGHED

Uddannelse som fundament for systematikken

En fælles metodisk ramme kræver et fælles fagsprog. Forebyggelsesteknikeruddannelsen er den primære vej til at opbygge den kapacitet — og er forudsætningen for at DKS kan fungere som levende systematik i organisationen.

Uddannelsen giver fagpersonerne det forebyggelsestekniske begrebsapparat og den metodiske systematik, der er forudsætningen for at organisationen kan arbejde struktureret, proportionelt og koordineret. Over tre moduler á to dage gennemgås DKS fra grunden — med udgangspunkt i bogens tre dele. Teorien arbejdes ind i deltagernes egne cases, så systematikken ikke forbliver abstrakt, men bliver et konkret arbejdsredskab.

DEL I — PROBLEMER

Hvad er forebyggelsesteknikkens genstand, og hvad er kriminalitetsproblemer egentlig? Deltagerne lærer at forstå problemers tilblivelse, risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer — og introduceres til den strategiske og operationelle kompleksitet, herunder feltmodellen.

DEL II — FOREBYGGELSE

Hvornår og hvordan sættes der ind — og hvornår gør en indsats faktisk skade? Deltagerne lærer om kontraproduktive mekanismer og overdosering, forebyggelsesperspektivets fire elementer og de tre forebyggelsestilganges respektive domæner.

DEL III — ORGANISERING

Hvordan bygges en velfungerende kriminalpræventiv organisation? Deltagerne lærer om koordination, den kriminalpræventive organisations tre funktioner og de styringsdokumenter der holder systematikken i live.

Læs mere om uddannelsen →

Med den fælles faglighed på plads er næste skridt at designe den rette organisatoriske struktur. Det gør vi med udgangspunkt i PRO-modellen.

ORGANISERING

PRO-modellen — proaktiv, reaktiv og operativ

En velfungerende kriminalpræventiv organisation er ikke én ting. Den rummer tre distinkte funktioner med hvert sit formål, sine kompetencer og sin logik. PRO-modellen er rammen for at designe og fordele dem.

P

Proaktiv forebyggelse

Langsigtet, strukturelt arbejde med resiliens i fællesskaber og nærmiljøer. Arbejder med forudsætningerne for kriminalitet — ikke kriminaliteten selv. Ressourceorienteret og forbundet med lav interventionsrisiko.

R

Reaktiv forebyggelse

Myndighedssagsbehandling og koordination. Vurdering af forebyggelsesperspektiv, kriminalpræventive handleplaner og koordination mellem aktører. Arbejder med enkeltpersoner i sekundært og tertiært problemfelt.

O

Operativ forebyggelse

Borgervendt relationelt arbejde. Mentorer, gadeplansmedarbejdere, konfliktmæglere. Motivationsarbejde i enkeltsager, tryghedsskabelse i lokalområder og beredskab ved akutte situationer.

Når organiseringen er på plads, handler det om at forstå de problemer, organisationen skal arbejde med. Det første lag er den strategiske kompleksitet — som afgør, hvilken type arbejdsproces der er hensigtsmæssig.

STRATEGISK KOMPLEKSITET

Problemer er ikke bare problemer

Inden der sættes ind, er det afgørende at forstå problemets strategiske karakter. Fem typer af problemer kalder på vidt forskellige arbejdsprocesser og ressourceallokeringer — og en forkert match kan forsinke løsningen eller gøre problemet værre.

TYPE 1
Teknisk problem
Enighed om både årsag og løsning. Kan programmeres og løses med lineære, rationelle arbejdsprocesser. Eks: udarbejdelse af en handleplan, relokering af en exitkandidat.
TYPE 2
Diffust problem
Løsningerne er til stede i organisationen, men årsagerne er uklare. Kræver stabilisering og åben afklaring. Eks: social uro med uklart motiv.
TYPE 3
Politisk problem
Årsager er kendte, men der er uenighed om løsningen — ofte baseret på divergerende menneskesyn. Kræver forhandlingsproces og ny fortælling.
TYPE 4
Paradoksproblem
Hverken årsag, løsning eller selve problemet lader sig afgrænse. Kræver netværksbaserede processer og samskabelse på tværs. Eks: radikalisering i et boligområde.
TYPE 5
Akut krise
Alle kompleksitetsniveauer tilsat tidspres. Kræver centralisering, autoritær ledelse og hurtig tilbagekobling til normalbilledet. Eks: terrorhændelse, voldsom social uro.
VORES ROLLE
Vi rådgiver på alle niveauer
Vi hjælper jer med at identificere, hvilken type problem I står over for — og hvad der er den rette arbejdsproces og ressourceallokering.

Den strategiske kompleksitet fortæller os, hvordan vi tilrettelægger arbejdsprocessen. Den operationelle kompleksitet — feltmodellen — fortæller os, hvem vi arbejder med, og hvilke virkemidler der er proportionelle.

OPERATIONEL KOMPLEKSITET

Feltmodellen — tre problemfelter, én systematik

Feltmodellen er DKS's operationelle klassifikation af kriminalitetsproblemer. Den afgør, hvilke virkemidler der kan bringes i anvendelse over for hvilke målgrupper — og er den primære mekanisme til at forebygge overdosering.

I
Det primære problemfelt
Det almene samfund
Indrammer det store flertal af borgere, der lever inden for den alment accepterede samfundsnorm. Risikokonsistensen er lav — de potentielt sårbare er her, men de er ikke i kvalificeret risiko.
Ressourceorienterede virkemidler
II
Det sekundære problemfelt
Individer og fællesskaber i risiko
Indrammer de personer eller fællesskaber, som er i kvalificeret risiko: de har udvist den kriminelle adfærd vi ønsker at forebygge, og adfærden har potentiale til at skabe livsstilsproblemer.
Ressource- og problemorienterede virkemidler
III
Det tertiære problemfelt
Konsoliderede livsstilsproblemer
Indrammer de mennesker, for hvem den kriminelle adfærd har udviklet sig til et fast forankret livsstilsproblem med kriminogen kognition. Kriminaliteten er en vigtig del af tanker, følelser og handlinger.
Ressource-, problem- og behandlingsorienterede virkemidler

Feltmodellen fortæller os, hvem vi arbejder med. De tre forebyggelsestilgange fortæller os, hvordan — og hvilke virkemidler der er proportionelle i hvert felt.

FOREBYGGELSESTILGANGE

Tre tilgange med hvert sit domæne

DKS opererer med tre grundlæggende forebyggelsesparadigmer. De er ikke et valg mellem hinanden — de appliceres ud fra problemfeltets karakter og forebyggelsesperspektivet i den konkrete sammenhæng.

Den ressourceorienterede tilgang

Fokus på styrkelse af resiliens hos individer, fællesskaber og nærmiljøer. Ikke-direkte kriminalpræventiv — arbejder med forudsætninger for kriminalitet. Forbundet med lav interventionsrisiko og kan anvendes i alle tre problemfelter.

Eksempler: social kapital, genoprettende praksis, byplanlægning (CPTED), social pejling, kompetenceudvikling.

Anvendes i: Alle problemfelter · Aktører: Primærsektoren

Den problemorienterede tilgang

Direkte kriminalpræventiv. Adresserer eksplicit den adfærd, der spærrer for personens selvrealisering. Fordrer kvalificeret risiko — kan ikke rettes mod det primære problemfelt uden at overdosere.

Eksempler: bekymringssamtaler, konfliktmægling, mentorstøtte, genoprettende ret, forandringsmotivation.

Anvendes i: Sekundære og tertiære problemfelt · Aktører: Specialister

Den behandlingsorienterede tilgang

Intensiv og ofte langvarig indsats rettet mod de mest fast forankrede livsstilsproblemer. Bygger på behandlingsprincipperne risiko, behov, modtagelighed og frivillighed.

Eksempler: kognitiv adfærdsterapi, systemisk familiebehandling, motiverende samtale, misbrugsbehandling.

Anvendes i: Tertiære (og sekundære) problemfelt · Aktører: Behandlingsspecialister

Men valg af tilgang er ikke nok. Enhver indsats bærer en risiko for kontraproduktiv effekt — en risiko der stiger markant, når indsatsen ikke er proportionelt dimensioneret. Det er her de fem læresætninger kommer ind.

KONTRAPRODUKTIV RISIKO

Fem læresætninger, der forebygger skade

En kernepointe i DKS — og en kernepart af vores rådgivning — er, at forebyggelse der ikke er proportionelt dimensioneret kan gøre skaden værre. Disse fem læresætninger er tommelfingerregler for at undgå det.

  • Præventive indgreb er altid forbundet med behandlingsrisiko — som kan være høj eller lav afhængigt af indsatsens karakter og målgruppens risikoprofil.
  • Behandlingsrisikoen er høj, hvor kriminalitetsrisikoen er lav — og omvendt. Et stærkt problemorienteret indgreb over for potentielt sårbare, men ikke-risikobelagte borgere kan forvolde direkte skade.
  • Underdosering kan være uproduktiv — og medføre lille eller ingen effekt. At vælge den "sikre" løsning er ikke altid den rigtige.
  • Overdosering kan være kontraproduktiv — og medføre utilsigtet negativ effekt i form af stigmatisering, afsmitning, boomerangeffekter eller flertalsmisforståelser.
  • Proportionalitet og forebyggelsesperspektiv er forudsætninger for at øge sandsynligheden for positiv effekt og reducere risikoen for ingen eller negativ effekt.
MÅLGRUPPER

Hvem rådgiver vi?

Vores rådgivning er primært relevant for offentlige myndigheder og organisationer med et kriminalpræventivt ansvar — på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Rådgivningen tilpasses altid den konkrete kontekst og det udgangspunkt organisationen befinder sig i.

Kommuner

En fuldskala implementering af DKS — organisering, systematik og kapacitetsopbygning — er primært relevant for kommuner med et samlet kriminalpræventivt ansvar. Vi arbejder med alle tre dele af styresystemet: design af den kriminalpræventive organisation efter PRO-modellen, feltmodellen som operationel ramme for sagsbehandling og indsatser, og de tilknyttede styringsdokumenter der sikrer systematikken lever i den daglige praksis.

Politi og kriminalforsorg

For politi og kriminalforsorg er rådgivningen typisk rettet mod tilegnelse af systematik, begreber og metode — så fagpersonerne kan arbejde struktureret og proportionelt med kriminalitetsforebyggelse inden for deres del af det tværsektorielle samarbejde. Det giver et fælles fagsprog med kommunerne og en metodisk ramme for de sager og indsatser, der kræver koordination på tværs.

Boligselskaber og regioner

Boligsociale organisationer og regionale aktører med kriminalpræventive opgaver har typisk behov for den metodiske ramme og terminologien fra DKS — ikke nødvendigvis en fuldskala organisationsimplementering, men den faglige systematik der gør det muligt at indgå kvalificeret i tværsektorielle samarbejder, tilrettelægge proportionelle indsatser og navigere i feltet med et fælles begrebsapparat.